Retningslinjer for rejsestøtte
CIRRO støtte til rejser og gæsteforskere
CIRRO bevillingen indeholder penge til rejsestipendier og gæsteforskere.
Støtte kan bevilges til følgende formål:
- Studieophold ved en international forskningsinstitution i forbindelse med et CIRRO projekt
- Deltagelse i internationale konferencer, hvor der præsenteres CIRRO arbejde
- Deltagelse i workshops og arbejdsgrupper relevant for CIRRO forskning
- Gæsteforskeres ophold i DK i forbindelse med CIRRO projekt
For 1-3 gælder det at ansøgninger fra ph.d. studerende altid vil have højst prioritet.
For 2 og 3 gælder at der max. kan bevilges én rejse pr. kalenderår.
Ad 1)
CIRRO støtter udlandsophold, der er knyttet til gennemførelse af et CIRRO relevant forskningsprojekt. Der kan søges støtte til rejse-, sygeforsikrings-, etablerings- og opholdsudgifter.
Ansøgning om støtte indsendes senest 2 måneder før afrejse.
Der kan IKKE søges om støtte til løn under udlandsopholdet.
Støtte til rejseudgifter omfatter ud- og hjemrejse (fly på economy class).
Ophold omfatter for rejser under en måneds varighed hoteludgifter (maksimalt statens takster).
Merudgifter i forbindelse med udlandsophold for rejser over en måneds varighed støttes med maksimalt 10.000 kr. pr. måned.
Der ydes IKKE støtte til diæter/dagpenge og forplejning.
For rejser under 1 måneds varighed gives tilsagn om støtte før afrejsen og der aflægges regnskab efter hjemkomst hvorefter beløb udbetales.
For rejser over 1 måneds varighed gives tilsagn om støtte før afrejsen og der udbetales legatbeløb til hjeminstitutions forskningskonto inden afrejse.
Der skal vedlægges udtalelse fra værtsafdeling.
Ad 2 og 3)
CIRRO støtter deltagelse i internationale konferencer for CIRRO tilknyttede forskere som præsenterer CIRRO relevant videnskabeligt arbejde på konferencen (poster eller foredrag) eller på anden måde er aktiv (chairman, workshop mm.). Derudover ydes støtte til deltagelse i workshops eller arbejdsgrupper der er relevante for CIRRO forskning.
Ansøgning om støtte indsendes senest 2 måneder før afrejse.
Støtte omfatter konferencegebyr, transport (fly på economy class, kørsel i egen bil kr. 1,90 pr. km) og hotelophold (maksimalt statens takster).
Tilsagn om støtte gives inden afrejsen. Regnskab vedlagt original bilag fremsendes senest 1 måned efter hjemkomst hvorefter beløb udbetales.
Der ydes IKKE støtte til diæter/dagpenge og forplejning, ligesom der IKKE udbetales forskud.
Ad 4)
CIRRO støtter udenlandske gæsteforskeres ophold ved en dansk forskningsgruppe/projekt tilknyttet CIRRO.
Ansøgning om støtte indsendes senest tre måneder før opholdets start.
Støtte udbetales som personligt ”grant”, der skal dække gæsteforskerens ekstraudgifter i forbindelse med rejse og opholdet i DK og der kræves ikke dokumentation for udgifterne.
Taksterne for gæsteforskere er fastsat til:
Juniorforsker (ph.d. studerende): 2000 € (DKK 15.000,-) pr. måned
Seniorforsker: 4000 € (DKK 30.000,-) pr. måned
Der kan IKKE søges støtte til løn og diæter/dagpenge.
Fælles for støtte til alle formål gælder det at ansøgningsskema udfyldes og indsendes sammen med de ønskede bilag til mail@cirro.dk.
Ansøgninger om konferencerejser, workshops, arbejdsgrupper samt kortere studieophold vurderes og tildeles i hvert kalenderår indtil pengekassen er tom.